Jens Galschiøts Fortællerbrønd
Folkeindsamling til Fortællerbrønden:
Formålet er at sikre tilblivelsen af Fortællerbrønden, en H.C. Andersen
vandkunst skabt af kunstneren Jens Galschiøt. Der henvises til
kunstnerens beskrivelse af baggrund, idé, elementer i skulpturen,
interaktiv skulptur og materialevalg. Denne kan læses her
Folkeindsamlingen skal skaffe midlerne til finansiering af skulpturen,
der skal være en gave til Odense by i anledning af H.C. Andersens 200
års fødselsdag den 2. april 2005.
Fortællerbrønden vil blive byens naturlige samlingssted. Skulpturen vil
stå til evig tid. Den vil blive Danmarks mest fotograferede skulptur
overhovedet og være med til at gøre Odense yderligere synlig på
landkortet, nationalt og internationalt. Den vil blive et varemærke for
byen i lighed med digterens fødehjem. Det er da mageløst!
Giv et bidrag og kom på navnesøjlen!
I umiddelbar nærhed af Fortællerbrønden opstilles en søjle i kobber. På
ovealens sider graveres en beskrivelse af Fortællerbrøndens skulpturelle
elementer og dens tilblivelse, som en folkegaveskulptur til Odense, i
anledning af H.C.A.'s 200 års jubilæum.
På samme søjle vil alle, der har bidraget med minimum kr. 100, få deres
navn indgraveret som "bronze-sponsor"! Bidrag over kr. 10.000 =
"sølv-sponsor" og over kr. 500.000 = "guld-sponsor.
www.fortaellerbronden.dk